Ugens Nye Opskrift Uge 2

Har i et stykke tid fulgt ”Low Carb Lækkerier” på Facebook og den anden dag fik jeg så taget mig sammen til at tjekke hjemmesiden ud – og hvorfor jeg ikke har gjort det før fatter jeg ikke, for nøj hvor er der mange lækre ting derpå. Hjemmesiden er lavet af en der hedder Tatjana og kan findes her: http://tatjanasmad.blogspot.dk/

Jeg besluttede mig for at ugens nye opskrift i denne uge skulle være derfra, og da kontoen ikke har det vildt godt, tænkte jeg det kunne være smart hvis jeg havde de fleste af ingredienserne allerede. Jeg gik derfor på jagt i fryseren og fandt ud af at jeg egentlig har meget hakket oksekød deri, og derfor valgte jeg at finde en opskrift med oksekød.

Jeg faldt over en opskrift på Spicy Deller med rød peber og solsikkefrø som kan ses her: http://tatjanasmad.blogspot.dk/2012/12/spicy-deller-med-rd-peber-og-solsikkefr.html

Det er en meget nem opskrift at følge, og sys faktisk resultatet inden jeg bagte dem (ja du læste bagte) var rigtig godt. Efter bagningen var der noget jeg tror der er fedt, der var ”rendt” af dellerne og havde nærmest brændt sig rundt om dellen. Det var nu meget nemt at fjerne og der var intet der smagte brændt bagefter. Jeg var lidt skeptisk overfor at skulle bage dellerne, men resultatet blev faktisk meget godt, så tror jeg skal prøve det med mine kylling frikadeller næste gang jeg laver dem 🙂

Jeg lavede en lille ændring til opskriften, da jeg puttede hvidløg i – tror dog jeg skulle ha proppet mere i for selvom dellerne smagte rigtig rigtig godt, så smagte de ikke af meget. Så mere hvidløg og mere krydderi næste gang.

Portionen gav mig ca. 18 deller hvor størstedelen hurtigt røg i fryseren, for ellers ville jeg bare gå og snacke på dem hele aften 😉

Spicy Deller

Spicy Deller

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Ugens Nye Opskrift uge 1

Ugens Nye Opskrift Uge 1

Har tidligere prøvet en 14 dags kick-start kur, hvor man kun måtte spise kød, grønsager, æg, nødder og få mælkeprodukter. Det var vildt hårdt, men det hele værd bagefter. Efter denne kur fik jeg ”smagen” for stenalderkost og South Beach Diet opskrifter. Jeg vil ikke ligefrem sige jeg har levet efter de to pricipper siden, men prøver på den største del af tiden. Jeg mener dog at hvis man har lyst til fx chips skal man ha chips, men har man lyst i flere dage i træk skal man selvfølgelig lade være.

Anyway.. Jeg startede min ”kur” for godt og vel ni måneder siden og har indtil nu tabt 19kg – hurray. Det skal dog siges at de fleste var de første seks måneder og det er gået noget sløvt de sidste tre – ikke at jeg har taget på, men har godt nok heller ikke tabt meget.  Jeg valgte derfor her efter nytår at tage endnu en 14 dags kick-start kur for lige at få det startet op igen.

Dog syntes jeg det var noget hårdt at undvære frugt sidste gang, og da jeg har rimelig styr på mit blodsukker nu (grunden til man tager frugt fra er for at stabalisere blodsukkeret),syntes jeg godt jeg kunne spise det denne gang. Er heller ikke helt kritisk overfor ”sukker” denne gang. Jeg har ikke tænkt mig at spise noget der er tilsat sukker, men hvis jeg fx laver noget der skal en form for sukker i er det okay.

Jeg valgte derfor at den første nye opskrift jeg skulle prøve skulle være en på ”stenalder” småkager, eller paleo småkager som de også kaldes. Jeg gik derfor på jagt på google og fandt hurtigt følgende side og opskrift : http://www.runningtothekitchen.com/2012/10/chocolate-chunk-paleo-cookies/

Jeg syntes småkagerne så vildt lækre ud og da jeg søndag skulle ha besøg af storebror nr. 3, tænkte jeg det kunne være en ide at bage dem.

Som I kan se skal man både bruge mandelmel og mandelmælk. Mandelmel er nem nok at lave med en minnihakker, men var ikke klar over hvordan man lavede mandelmælk. Jeg rådførte mig derfor med #twitterhjerne, og en af mine følgere gav mig følgende opskrift, som hun fik af sin mor.

125 g mandler sættes i blød natten over i vand. De skylles og blendes med 7dl vand. Den blændede masse sies herefter i en si og evt. gennem et viskestykke. Og Bum så har man mandelmælk der kan holde 2-3 dage i køleskabet.

Med denne opskrift gik jeg i gang med at lave mandelmælk om lørdagen og derefter selve småkagerne om søndagen. En lille ændring jeg gjorde til opskriften var at jeg puttede en smule mere mandelmælk i, samt honningen blev udskiftet med sirup – havde nemlig ikke honning som jeg troede jeg havde. Og så er graderne i opskriften fahrenheit og ikke celsius.

Småkagerne blev rigtig gode J De var måske lidt porøse (de gik nemt i stykker), men jeg tror faktisk lidt mere væske næste gang vil gøre godt med det. De var selvfølgelig ikke helt som almindelige chocolate chip cookies, men et hammer godt lidt sundere alternativ, hvis man vil gå efter paleo livsstilen.

Paleo Småkager

Paleo Småkager

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Nytårsforsæt og Bucket List

Sidste år lavede jeg et rimelig nemt nytårsforsæt der gik ud på at jeg hver uge skulle lave en ny ret. Det gik egentlig meget godt de første 5 måneder, men derefter blev det lidt kritisk. Problemet var at det skulle være en ny RET hver uge i stedet for f.eks. en ny opskrift.

Jeg har derfor valgt i år at nytårsforsættet skal være en ny opskrift hver uge. I kan derfor det næste års tid følge med i hvad jeg får lavet en gang om ugen. Et eller andet skulle bloggen jo bruges til 😉

Btw.. så er det mit eneste nytårsforsæt. I stedet har jeg lavet en ”Bucket List” for hvad jeg vil nå inden jeg bliver 30. Og den er som følgende.

¤ Få den tatovering jeg har overvejet i 100 år

¤ Besøg New Zealand igen

¤ Kom ned på den der ideal vægt (har allerede smidt 19kg)

¤ Færdiggør den der uddannelse

¤ Færdiggør bare en af de to bøger jeg er begyndt at skrive

¤ Prøv det der løb, hvis du kan lide det så gennemfør et løb

Måske ikke de vildeste ting at ha på en ”Bucket List” men det er nok for mig J

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af “Pigen fra Auschwitz”

Første gang jeg hørte om Arlette Levy var i Aftenshowet på DR1. Hun sad og fortalte kort om sit liv og hvordan hun som ganske ung blev taget til fange og overlevede sin tid i Auschwitz. Hendes historie gjorde at jeg straks fik lyst til at gå ud og købe hendes bog, hvilket jeg gjorde så snart muligheden var for det.

Arlette Levy (nu Andersen) levede et stille og fredeligt liv i Paris under 2. verdenskrig.  Forskellen på hende og de mange andre i Paris var bare at Arlette var fra en jødisk familie, så da tyskerne besatte Paris endte det med at familien måtte flygte længere syd på i Frankrig. Efter en til tider tumult tid blev Arlette til sidst taget til fange af tyskerne og ført til Auschwitz i Polen. I denne koncentrationslejer overlevede hun i 1½ år før hun blev ført til en anden, og derefter slap fri, da tyskerne tabte.

Bogen er både meget gribende og tankevækkende. Arlette fører os gennem tiden før, under og efter Auschwitz ved hjælp af journalisten Morten Vestergaard. Selvom hun i mange årtier har tiet om hvad der skete, er hun begyndt at fortælle om Auschwitz, da hun mener hvad der skete ikke skal glemmes. Hun tager selv ud og holder foredrag og interview med Morten Vestergaard har nu ført til denne bog.

Man kan mærke i bogen at Arlette har svært ved at tale om emnet, og man fornemmer at hun til tider har fortrængt hvad der skete – af gode grunde! Morten Vestergaard fortæller med fakta om hvor mange mennesker der blev taget til fange, tortureret og dræbt, og mens man læser disse fakta indser man at det er et mirakel at Arlette har overlevet. Disse fakta får også en til at indse hvorfor det virker som om Arlette har fortrængt hvad der skete – det var simpelthen for forfærdeligt at huske.

Bogen er udmærket. Man får sug i maven når man læser om alle faktaerne omkring Auschwitz, men man savner lidt mere historie fra Arlette’s side. Jeg er udmærket klar over at det hun har oplevet er ubeskrivelig forfærdeligt, men jeg sidder tilbage med en tanke om at jeg stadig ikke helt ved hvad der skete med hende i Auschwitz.

Bogen er letlæselig og skal læses hvis man gerne vil lære lidt mere om hvad der skete i Auschwitz men ikke har lyst til at læse en historiebog.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Souldfinders Sky

En gratis bog gør underværker hos mig, så jeg tilmelder mig altid en masse konkurrencer hvor man kan vinde bøger. I denne uge var jeg så heldig at vinde bogen Souldfinders Sky hos saxo.com. Eneste betingelse for at kunne vinde, var at når man havde læst bogen skulle man skrive en anmeldelse på deres side. Piece of cake!

Hvad jeg kom frem til var følgende:

Engelske Sky Bright flytter til en lille by i Amerika, hvor hun skal gå på high school. Her bliver hun involveret med drengen Zed Benedict. Zed og hans familie er mystiske og det viser sig også hurtigt at de alle inklusiv Sky har nogle evner der er lidt ud over det sædvanlige. Lyder det bekendt? Min første indskydelse da jeg læste bag på bogen, var at den historie var fortalt masser af gange før.

Gennem hele bogen sad jeg med en følelse af at jeg vidste hvordan den ville ende, men samtidig blev man draget med og skulle lige læse et kapitel mere, for at se hvad der nu ville ske Sky og Zed.

Bogen er meget let læselig og var jeg 16 ville jeg elske den, men det er jeg ikke. Jeg syntes hovedpersonen Sky for nemt accepterer de ting der bliver smidt i hovedet på hende, og jeg mangler at der sker noget man ikke havde forventet. Desuden blev jeg irriteret over oversættelsen – nogle gange blev ord slet ikke oversat, sikkert i den tro at de gav mere mening i deres oprindelige sprog.

Souldfinders Sky som er skrevet af Joss Stirlinger alt i alt en udmærket bog, men efter min mening ikke den store

bestseller.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Anmeldelse af “Sirile Gentlemen Søges”

For et par måneder siden fortale min veninde mig at hun havde fundet bogen om vores alderdom. Vi har længe joket med at vi skulle sidde ved siden af hinanden i et par gyngestole, på et alderdomshjem når vi blev gamle. Vi skulle også havde verdens mest sydkørende Hjemisbil – vi har nemlig store planer om at flytte sydpå når vi bliver gamle. Min veninde skulle således køre bilen, mens jeg ringede med klokken og styrede pengene. Af en eller anden grund skulle det også være mig der til den tid er dårlig gående, og må bruge rollator. Og dette selvom jeg er den yngste af os to.

Men tilbage til bogen. Bogen handler om Alma og Margit på hhv 79 og 81 år (Samme aldersforskel som mig og min veninde). Alma er dårlig gående (hint til mig med rollatoren). De to gamle damer er enlige – den ene enke og den anden evig pebermø – og de bor ved siden af hinanden. Desværre bliver deres huse eksproprieres og de bliver genhuset på et plejehjem indil de kan flytte ind i nybyggede boliger ved siden af hinanden.

På plejehjemmet lærer de to damer om computere og kontaktannoncer. Og at måske behøver tingene ikke være som de er.

“Sirile Gentlemen Søges” er skrevet af Karin Brunk Holmqvist og er en rigtig sød bog. Ikke den store roman som kommer til at vinde en masse priser, men en rigtig sød bog, der får smilene frem på læberne flere gange. Og som giver en håb på at alderdommen ikke behøver være så kedelig endda 🙂

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar